15. jan. 2017

Bentonite Clay maske



Nå, nu skal vi snakke lidt skønhed her på bloggen. Jeg har længe lidt af acne, og selvom man ikke kan se det på billedet, og rent faktisk har jeg hellere ikke så meget som jeg har haft, men det vil jeg snakke om når jeg slet ikke lider af det mere. Men i hvert fald har jeg opdaget bentonit ler, som jeg vil fortælle jer lidt om i dette indlæg. 

Hvad er betonit ler og hvad gør det?
Bentonit er en unik ler der producere en elektrisk ladning når den bliver våd. Når leren kommer i kontakt med væske ændres de elektriske komponenter og giver derved evnen til at absorbere affaldsstoffer. Bentonit ler er kendt for sin evne til at absorbere toksiner, tungemetaller, urenheder og kemikalier. Derudover hjælper det også til at få ilt til cellerne, hvor det hjælper ved at trække overskydende hydrogen og tillader cellerne at erstatte det med oxygen i stedet. Og til sidst vil jeg lige nævne at betonit ler har høj koncentration af mineraler som silica, calcium, magnesium, natrium, jern og kalium. 

Nå det var en lille kemi snak, ikke fordi jeg er den store haj i det, men jeg har da læst lidt på lektien her. Tihi.

Hvordan bruger man så betonit ler?
Vigtigt: Leren må helst ikke komme i kontakt med metal, da det forringer effekten. 

Som maske: 
Her blander jeg leren med enten vand eller Æblecidereddike. Jeg har så fundet ud af jeg syntes den virker bedst med æblecidereddike, som om der sker en kemisk reaktion og blandingen bliver helt let og skummende. Man skal ligesom lave en pasta, så prøv dig frem med forholdene her. Masken skal sidde i 20 minutter indtil den er tør. Det er normalt masken svier lidt, og at man ligner en tomat når man har taget den af, det aftager igen. 

Detox bad:
Dette har jeg ikke prøvet endnu, men skal da helt klart. Man tager omkring en 1/2 dl i sit badekar. Det skulle være dejligt afslappende og give super blød hud.

Der er så mange andre muligheder med det, men søg lidt på nettet omkring bentonite clay benefits. Man kan nemlig også bruge det til insekt bid, i tandpasta, drikke det mm. Men læs nu på lektien før man gør noget ;)!

Hvor har jeg købt det?
Ja det er lidt tricky, da jeg ikke rigtig har set danske butikker sælge det, men check nettet, for jeg er ikke sikker. Men jeg har købt mit på amazon.co.uk <3

Det var hvad jeg havde af skønheds tip for i dag. Håber du kunne lide det, jeg elsker i hvert fald masken og det gør min hud betydligt pænere, giver mere glød og dæmper urenheder! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar